through the backside of my eyes
through the backside of my eyes
14.09.23 - 14.01.24
Tobias Rehberger
Tobias Rehberger har siden 1990’erne udforsket kunstens sociale, rumlige og oplevelsesmæssige dimensioner gennem farverige, humoristiske og ikke mindst kritisk undersøgende værker.
Den anerkendte tyske kunstner indtager GL STRAND med sin første soloudstilling i Danmark. Gigantiske bemalede termitboer, et tredimensionelt dazzle-tapetseret rum, kunstnerens samling af tekander og et kukur med sin helt egen ’personlighed’. Disse er blot nogle af de mange værker, Tobias Rehberger udstiller i through the back side of my eyes, der spænder fra kunstnerens studieår på Städelschule i Frankfurt am Main og frem til i dag.
Udstillingen præsenterer et tværsnit af Rehbergers mangeårige kunstneriske praksis, der med strategier fra både popkultur og andre kunstarter, særligt design og arkitektur, skubber til forholdet mellem kunsten og hverdagen. Med utallige udstillinger og samarbejder i både kunstinstitutioner og i det offentlige rum er Rehbergers ærinde at udfordre vores gængse opfattelse af, hvad et kunstværk er, og hvordan vi møder det.
Fotos: David Stjernholm




