Lee Lozano
The Ultimate Metaphor is a Mirror er den første udstilling i Danmark med den amerikanske kunstner Lee Lozano (1930-1999). I 1960’erne skaber hun et ekstremt grænsesøgende værk, der den dag i dag overrumpler. Som særdeles aktiv på den eksperimenterende kunstscene i New York bidrager hun til udviklingen af de mange nye sideløbende kunstretninger, såsom pop-kunst, minimalisme og især konceptkunst. Udstillingen præsenterer et større udvalg af Lozanos tidlige værker fra årene 1959-1964 og tegner hermed konturerne af en ener, der går radikalt til værks.

Da Lee Lozano i 1960 rejser til New York, befinder byen sig midt i en brydningstid og er et samlingspunkt for kunstnere, der, som Lozano, ønsker forandring. Med både groteske, sarkastiske og subversive midler kommenterer hun i sine tidlige værker kritisk det ulige mandsdominerede samfund og dets stereotype opfattelser af køn, som giver genlyd overalt – for eksempel i reklamer, i arkitektur og i organiseringen af kunstscenen. Lozano bliver imidlertid aldrig en del af tidens nye feministiske bevægelse, som hun erklærer, at hun ikke identificerer sig med.

Med mere end hundrede tegninger og malerier fordelt i seks afsnit dækker udstillingen en særdeles produktiv periode, hvor Lee Lozano foretager hyppige skift mellem forskellige stilistiske udtryk og motivgrupper. Flere af værkerne indeholder tekstelementer, gerne i form af slogans eller sarkastiske kommentarer, der demonstrerer Lozanos opmærksomhed omkring sproget. Et gennemgående motiv er kroppen – ofte i fragmenteret form eller inkarneret af maskiner, maskindele eller værktøj. Hvert afsnit har desuden følgeskab af et citat fra Lee Lozanos Private Books, som hun begynder at skrive i 1968 som en form for både notesbøger og dagbøger.

Ved afslutningen af 1960’erne opgiver Lee Lozano de traditionelle medier til fordel for et radikalt nyt værkformat, hendes “sprogværker”, som hun påbegynder i 1968. De har karakter af skrevne instrukser til eller registreringer af handlinger, der skal udføres i det levede liv. De er det tætteste, Lozano kommer sit erklærede mål om at fusionere kunst og liv. I 1972 afbryder hun, måske som led i værket Dropout Piece, al kontakt med miljøet og etablerede kunstinstitutioner og fraflytter siden New York. I 1981 flytter hun til Dallas, hvor hun dør i 1999.

Fotos: Thomas Barratt, Jan Søndergaard, © Estate of Hollis Frampton