ÅBENT I DAG

EN

Udstilling

BLØD SOM SMØR, MODIG SOM EN HARE

18.09.26-10.01.27

Cover image

Olivia Holm-Møller

Jeg er jo blød som smør og modig som en hare.” Sådan beskrev Olivia Holm-Møller (1875–1970) sig selv i 1911, og udstillingen, der har taget titel efter citatet, viser kunstnerens mod til at vælge både sig selv og kunsten til.

Som et fyrtårn i dansk kunsthistorie skabte Olivia Holm-Møller energifyldte, nysgerrige og søgende malerier, der både rummer kunstnerens klare syn og hendes tvivlende natur. Sole, stjerner, svævende figurer og mytiske væsner befolker hendes værker, ligesom de er præget af hendes mange rejser ud i verden.

Med et liv på næsten 100 år oplevede Olivia Holm-Møller store politiske, teknologiske og kunstneriske forandringer. I en tid, hvor vi orienterer os mod det store, ukendte og eksistentielle – og til tider kan ængstes ved det – er Holm-Møllerhøjaktuel. Hun minder os om, at mod ikke nødvendigvis handler om at være uden frygt, men om at turde følge sin nysgerrighed, også når man ikke ved, hvor den fører hen.

Cover image
Cover image
Cover image
Cover image
Cover image