Helene Schjerfbeck (1862–1946), Ellen Thesleff (1869–1954), Sigrid Schauman (1877–1979) og Elga Sesemann (1922–2007) skabte alle deres egne selvstændige karrierer som kunstnere. I modsætning til deres mandlige kolleger forsøgte de ikke at honorere de nationalistiske forventninger om at skabe et særskilt finsk billedsprog og en finsk kunst, som ellers var fremherskende i det sene 19. århundrede. De udnyttede i stedet de nye friheder, kvinder oplevede som konsekvens af tidens sociale forandringer, til at eksperimentere med nye retninger i kunsten, og som resultat heraf skabte de nye unikke arbejder.

Selvom mange kunstkritikere og kunsthistorikere i tiden havde tendens til at forbeholde deres ros de mandlige kunstnere, så overgik kvinderne mændene i forhold til at indoptage modernistiske tendenser, og de introducerede flere nye strømninger i finsk kunst. De fire kunstnere rejste og studerede i Frankrig og Italien og tog nye ideer med tilbage ganske lang tid før deres mandlige kolleger. Deres arbejde vidner om den moderne æras begejstring og turbulens – en periode kendetegnet af forandring, der skabte en ny, mere uafhængig måde at leve på og skabe kunst i.

Finsk Kunstforening, der blev grundlagt i 1846, tilbød også kunstundervisning til kvinder på dens tegneskole og uddelte legater, så de kunne studere i udlandet. Perioden mellem 1890 og 1920 var kendetegnet af hidtil usete fremskridt i bestræbelserne på uddannelsesmæssig og social lighed for kvinder i Finland. I 1897 opnåede kvinder myndighedsalder i samme alder som mænd og i 1901 lige rettigheder til at studere på landets universiteter. I 1906 fik finske kvinder, som de første i Europa, stemmeret til nationale valghandlinger og blev samtidig de første i verden til at kunne stille op som kandidater.

Modern Women: Helene Schjerfbeck, Elga Sesemann, Sigrid Schauman & Ellen Thesleff er produceret af Ateneum Art Museum / Finnish National Gallery og præsenteres i samarbejde med Kunstforeningen GL STRAND.

Foto: Finnish National Gallery / Yehia Eweis