ÅBENT I DAG

EN

Kommende udstilling

Når vi døde vågner
18.09.25-11.01.26

Når vi døde vågner er en tour de force gennem kunsthistorien, som den har strømmet gennem Gammel Strand – fra 1825 til 2025. Fra guldaldermalerier til samtidskunst. Fra kunstforening til kunsthal.

I år er det 200 år siden Gammel Strand blev grundlagt, som en af de første kulturinstitutioner i Danmark. Udstillingen Når vi døde vågner er en transhistorisk rejse gennem værker og kunstnere, der har sat deres aftryk på Gammel Strand – fra C.W. Eckersberg over Chris Cunningham til Tal R. Fælles for alle kunstnere er, at de alle allerede har udstillet i Gammel Strand.
Publikum vil opleve både guldrammernes tyngde og samtidskunstens aktualitet i en levende dialog på tværs af generationer. Med Når vi døde vågner vækkes historien til live.

Udstillingstitlen er lånt fra Gammel Strands udstilling med Edvard Munch i 1998 og henviser samtidig til Henrik Ibsens sidste teaterstykke, der netop kredser om livet og kunsten. Udstillingen præsenterer en række associerende, fabulerende nedslag, der tilsammen tegner et billede af, hvordan kunsten, dens institutioner og det omgivende samfund altid er i bevægelse – i evig udveksling og forandring.

Masterclasses

I forbindelse med efterårets udstilling inviterer Gammel Strand til en række særlige masterclasses med nogle af tidens skarpeste stemmer inden for kunst, historie og kultur.

Du kan vælge at købe billet til én masterclass – eller sikre dig adgang til dem alle tre og få et årskort med i købet.

Årskortet giver fri adgang til alle udstillinger, eksklusive arrangementer samt gode tilbud og rabatter i både butik og café – et helt år frem.

Kortet oprettes ved indtjekning til den første masterclass i kunsthallens designbutik.

Se mere og køb dine billetter via linkene nedenfor.

Er kunsten kærlig?

21. september kl. 14.00–15.00

Kunstnerne Apolonia Sokol og Noah Umur Kanber undersøger, om kunsten virkelig er drevet af kærlighed – eller om den romantiske forestilling om kunstnerkaldet hører en anden tid til.
Køb billet her

Kunsten som livsledsager

30. oktober kl. 17.00–18.00

Kunsthistoriker Bente Scavenius deler sin personlige og familiære forbindelse til Gammel Strand og giver et levende indblik i, hvordan kunsten kan følge os gennem livet.
Køb billet her

Tidens tand

20. november kl. 17.00–18.00

Et generationsmøde mellem kunstner Bjørn Nørgaard og kunsthistoriker Emil Elg om, hvordan tid og samfundsændringer påvirker vores forståelse af kunstens betydning og værdi.
Køb billet her

Alle tre masterclasses

Køb billet til alle tre masterclasses – og få et årskort til Gammel Strand med i prisen her

Cover image
Cover image
Cover image
Cover image
Cover image