ÅBENT I DAG

EN

Praktikanter til Gammel Strand 

Nu har du mulighed for at blive en del af et nyt hold praktikanter, der starter i Gammel Strand i foråret 2026.

Vil du være en del af Gammel Strand og få erfaring fra en af Københavns markante kunsthaller? Er du nysgerrig på kunstens verden og har du lyst til at skabe kunstoplevelser, der samler mennesker i Gammel Strands unikke bygning i indre by?

Vi søger praktikanter til nedenstående områder:

  • Kommunikation
  • Udstilling
  • Arrangementer

Som praktikant i Gammel Strand bliver du en del af et lille team, der både tæller andre praktikanter og et fast hold på ca. 12 kolleger, som står klar til at dele ud af deres erfaringer og sparre omkring nye idéer. Dit praktikforløb tilpasses dine erfaringer og kompetencer,så du lærer mest muligt, ogforløbet følgerselvfølgelig retningslinjerne fra din uddannelse.

Praktikant til kommunikation
Forår 2026 

Som praktikant i kommunikationsafdelingen i Gammel Strand vil du indgå i et lille team, som er med til at sikre kendskabet til Gammel Strand langt uden for kunsthallens vægge. Du får et indblik i og konkret erfaring med de mange forskellige processer omkring kommunikation, herunder arbejdet med nyhedsbreve, SoMe, presse og den strategi, som ligger bag det hele. Dufår mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige kommunikationsopgaver og kan også selv være med til at forme forløbet.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • -Produktion af indhold til Gammel Strands kanaler, herunder SoMe, hjemmeside og nyhedsbreve
  • -Planlægning afmarkedsføring og brandudvikling
  • -Tekstarbejde på både dansk og engelsk
  • -Presse –og kommunikationsstrategier
  • Grafisk materiale

Vi forestiller os at du:

  • -Er idérig og er drevet af en lyst til at se dine idéer udvikle og udfolde sig. Du holder af at følge et projekt til dørs og at se dit arbejde bære frugt
  • -Er en god kollega og klar til at tage fat netop dér hvor behovet opstår, og du hjælper også gerne til med praktiske opgaver
  • -Er god til at skrive – både på dansk og engelsk
  • -Har erfaring med brug af digitale medier og er nysgerrig på at skabe skarpt indhold på tværs af platforme, både skriftligt og visuelt

Vi tilbyder:

  • -Et spændende og lærerigt praktikforløb i en dynamisk organisation og et unikt blik ind i kunstens verden
  • -Mulighed for at arbejde med kulturformidling, presse og strategi
  • -En arbejdsplads i hjertet af København med et dedikeret og passioneret team

Praktikken er planlagt til at følge forårets semester og tilrettelægges efter din uddannelses udstukne retningslinjer for meritgivende praktik. Praktikken er ulønnet.

Henvendelse om praktikforløbet kan ske til kommunikationschef Christina Damstedt, cd@glstrand.dk / mobil 27 21 58 02.

Ansøgning og CV mærkes med “Praktikant til kommunikationsteamet” og sendes til cd@glstrand.dk senest 30. november 2025 kl. 23.59.

Praktikant til udstilling
Forår 2026 

Gammel Strand søger udstillingspraktikanter, der itæt samarbejde med kuratorteamet kanrealisere vores udstillingsideer. Du vil være med i planlægningen af sommerens og efterårets udstillinger. Opgaver er bl.a. kontakt og koordinering med kunstnere og samarbejdspartnere, planlægning og opfølgning,tekstarbejdeog praktisk arbejde relateret til udstillingen og deres opbygning. 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • -Udvikling af værklister og produktionsplaner
  • -Praktisk assistance under udstillingsopbygning
  • -Research-arbejde i forbindelse med udvikling af udstillinger
  • -Indblik i arbejdet med transport, indlån og tilstandsrapporter
  • -Kommunikation med kunstnere og gallerister

Vi forestiller os at du:

  • -Er studerende fra en af de kunstfaglige uddannelser, f.eks. kunsthistorie, visuel kultur eller lignende
  • -Har et kendskab til samtidskunstenog er orienteret om, hvad der rører sig på både den lokale og internationale kunstscene
  • -Er vant til at formulere dig skriftligt – både på dansk og engelsk
  • -Er god til at tage fat og sætter en ære i de faglige, praktiske og administrative aspekter af udstillingsarbejdet 
  • -Tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
  • -Er parat til at træde til dér, hvor behovet opstår

Vi tilbyder:

  • -At blive en del af en lille organisation med store ambitioner, der altid løfter i flok
  • -Mulighed for at komme helt tæt på arbejdet med udstillinger og øget forståelse for kuratering, samarbejde med kunstnere, praktik, økonomi og strategi
  • -En arbejdsplads i hjertet af København med et dedikeret og passioneret team

Praktikken er planlagt til at følge forårets semester og tilrettelægges efter din uddannelses retningslinjer for meritgivende praktik. Praktikken er ulønnet.

Henvendelse om praktikforløbet kan ske til projektchef Louise Birch Sørensen, lbs@glstrand.dk / mobil 29802956.

Ansøgning og CV mærkes med “Praktikant til udstillingsteamet” og sendes til lbs@glstrand.dk senest 30. november 2025 kl. 23.59.

Praktikant til arrangementer
Forår 2026 

Gammel Strand søger en praktikant som kan hjælpe med at udvikle og afvikle store og små arrangementer. Du vil arbejde med både praktiske og strategiske aspekter af arrangementsplanlægning, som du følger fra idé til afvikling. Du vil desuden være med til at aktivere Gammel Strands udstillinger gennem en række formidlingstiltag.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • -Planlægning og afvikling af talks, events og arrangementer
  • -Udvikling af formidlingstiltag i forbindelse med udstillingerne
  • -Researchog udvikling af arrangementer
  • -Kontakt til samarbejdspartnere og oplægsholdere
  • -Assistance på tværs af huset

Vi forestiller os at du:

  • -Er studerende fra en af de kultur- eller kunstfaglige uddannelser, f.eks. kunsthistorie, visuel kultur, moderne kultur, eller at du alternativt er ved at udvikle din profil som eventkoordinator
  • -Har et bredt kendskab til kunst og kultur og er nysgerrig på, hvad der rører sig i verden
  • -Ikke er bange for at tage fat, og at du finder stor glæde i både praktiske og faglige opgaver
  • -Tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
  • -Er parat til at træde til dér hvor behovet opstår

Vi tilbyder:

  • -At blive en del af en lille organisation med store ambitioner, der altid løfter i flok
  • -Mulighed for at få indblik i kunsthallens forskellige afdelinger og at støtte både praktisk og fagligt på tværs af huset 
  • -En arbejdsplads i hjertet af København med et dedikeret og passioneret team

Praktikken er planlagt til at følge forårets semester og tilrettelægges efter din uddannelses retningslinjer for meritgivende praktik. Praktikken er ulønnet.

Henvendelse om praktikforløbet kan ske til projektchef Louise Birch Sørensen, lbs@glstrand.dk / mobil 29802956.

Ansøgning og CV mærkes med “Praktikant til arrangementsteamet” og sendes til lbs@glstrand.dk senest 30. november 2025 kl. 23.59.

Cover image
Cover image
Cover image
Cover image
Cover image