The Time Before

Anna Bjerger og Chantal Joffe præsenterer poetisk stærke malerier og et malerisk slægtskab mellem to kunstnere, hvis liv og værk har flettet sig ind og ud af hinanden.

Anna Bjerger & Chantal Joffe
21.06–08.09.24

Som unge delte Anna Bjerger og Chantal Joffe atelier, hvorved de opbyggede en nær relation og et tæt arbejdsfællesskab. Kvinder, børn, potteplanter, modetøj, detaljerige og intime scener udgør den motivkreds, som karakteriserer begge billedkunstneres univers. Den kommende udstilling på Gammel Strand griber ind i fortælling om venskab, fællesskab og det ensomme ved at stå midt i livet og længes efter det, som allerede er passeret.

Chantal Joffe (f. 1969) er en britisk kunstner kendt for sine malerier af mennesker, nogle i meget stor skala, ofte af familie og venner. Den følelsesmæssige intensitet i forhold mellem mennesker, og hvordan det kan males, er det, der interesserer hende. Chantal er uddannet fra Glasgow School Art i Skotland og The Royal College of Art i London.

Anna Bjerger (f. 1973) er svensk billedkunstner, som bor og arbejder i Småland. Hun er udannet fra Central St. Martins School of Art and Design og The Royal College of Art i London. I sine poetiske og figurative malerier undersøger Bjerger motiver fra intimsfæren, der spænder lige fra en kaffekop eller et par sko over venskaber og andre nære relationer.

Venstre: Asparagus (bunch), 2023 © Anna Bjerger. Courtesy kunstneren og privat samling
Højre: My Fathers Watch, 2022 © Chantal Joffe. Courtesy kunstneren og Victoria Miro

Cover image
Cover image
Cover image